DA IDA SJÖSTEDT GRUNDLAGDE sit mærke i 2001, blev hun betragtet som en fremmed fugl på den minimalistiske modescene. Offentligheden tog dog hurtigt Idas drømmende æstetik til sig. Hun er både tildelt Guldknappen og er udnævnt til Årets designer på Ellegalan, og hendes kjoler er blevet båret af både de svenske prinsesser og influencere. Hun har designet tæppet Abstract rose i samarbejde med Jotex.
Hvad gav dig inspiration til dit tæppedesign?
Jeg arbejder i mit formsprog meget med blomstertryk, så det føltes naturligt også at gøre det her. Jeg tog derfor en rose fra et af mine kjoleprint – kollektionen findes endnu i butikken – og forstørrede den. Navnet Abstract rose er præcis det, du ser: et print af en rose i et ekstremt nærbillede, som gør mønstret næsten abstrakt.
Hvordan adskiller det at designe tøj sig fra at designe et tæppe?
Det gør en stor forskel, at du ikke arbejder med en krop. Du behøver ikke at tage hensyn til, hvordan tøjet for eksempel falder afhængigt af kropstypen. Et tæppe kommer også til at ligge i et værelse her dag i længere tid. Så selvom jeg kan lide at tænke, at mit tøj skal holde længe, så skal et tæppe være endnu mere tidløst – men samtidig moderne. Hertil kommer, at vi taler om helt andre proportioner. Alt er meget større, mens der på samme tid er plads til at gøre det hele mere abstrakt.
Hvad er det perfekte tæppe for dig?
Udover at det skal kunne tåle et godt liv, skal tæppet naturligvis give farve og atmosfære til værelset – gøre det blødere. Et godt tæppe skal også være stort og tage for sig. Mange begår den fejl at købe et for lille tæppe, og resultatet kan snarere blive rodet og uoverskueligt.
ANGELO DA SILVEIRA GRUNDLAGDE modemærket Diemonde i 2018. Mærket kombinerer global gadekultur med skandinavisk æstetik. Virksomheden har etableret en mikrofabrik i Örebro og fremstiller sit tøj i Sverige. Der lægges stor vægt på holdbarhed, samfundsengagement og håndværk. Diemonde har modtaget en række priser herunder Elles Hederspris 2023. Angelo da Silveira har designet tæppet Mortal coil i samarbejde med Jotex.
Hvor meget af modedesigneren Angelo da Silveira finder man i tæppet?
Meget, men måske en anden del af mit univers, som endnu ikke har fået en plads, når jeg skaber mode. Når jeg skaber tøj, tager jeg oftest afsæt i det tidløse og er mere kommerciel. Her har jeg derimod fået mere frihed og har haft muligheden for at slippe tøjlerne med hensyn til farve og form.
Hvad gav dig inspiration til dit tæppedesign?
Fra samme sted som jeg henter inspiration, når jeg laver tøj: fra kontraster. Her arbejdede vi med kontraster i farverne. Det, at jeg tager så stærkt et udgangspunkt i kontraster, handler meget om mig og mine erfaringer. Jeg kom i en alder af 7 år fra Vestafrika med min familie til Sverige. Jeg voksede op i et multikulturelt kvarter i Örebro, hvor jeg havde æren af at lære rigtig gode mennesker fra hele verden at kende. Min opvækst lærte mig at værdsætte det smukke, som fødes af kontraster. Jeg vender altid tilbage til mig selv i en skabelsesproces og tager udgangspunkt i mødet mellem forskellige verdener, elementer og mennesker.
MODESKABEREN OG COUTUREMESTEREN Lars Wallin er kendt for sine elegante kjoler, som bruges af en lang række berømtheder og royale personer. Hans kollektioner er en sammenfletning af kunst og mode og altid med en hyldest til håndværket. I dag driver han også NK Atelier, hvor kunderne kan få omsyet deres gamle tøj eller få syet en ny kreation – en modvægt til den brug-og-smid værk-indstilling, der dominerer store dele af modeverdenen. Han har designet tæppet Feel free i samarbejde med Jotex.
Hvad gav dig inspiration til dit tæppedesign?
Jeg begyndte at arbejde på et helt anden måde, end når jeg arbejder med tøj. Her satte jeg mig ned for at fremmale forskellige varianter. Det var virkelig superfedt og stærkt inspirerende! Resultatet blev et malerisk og kunstnerisk tæppe, som samtidig er meget organisk med bløde former.
Hvordan adskiller det at designe tøj sig fra at designe et tæppe?
Selve designprocessen er egentlig ikke så meget anderledes. Uanset hvad jeg designer, begynder jeg at tænke ud fra opgaven. Hvor skal den anvendes? Hvornår? Hvad vil man opnå? Hvem skal bruge produktet? Tøj handler selvklart mere om 3D, men tankesættet bagved er det samme.
Hvor meget af modedesigneren Lars Wallin finder man i tæppet?
Jeg tror, at man vil genkende de feminine former og det glamourøse. Jeg elsker glans, og derfor har vi indvævet tråde, som giver tæppet en silkeagtig glans. Tæppet er lige som mine øvrige design langt fra at være minimalistisk og beder bestemt ikke om undskyldninger.
RAVE REVIEW ER MED sin ambition om at skabe re-made mode på en kommercielt levedygtig måde blevet et velkendt navn inden for modebranchen. Duoen, der består af Livia Schück og Josephine Bergqvist, er tildelt flere udmærkelser for deres unikke design og nyskabende arbejde og har udstillet på modeugen i Milano. Tøjet er brugt af flere kendte navne, heriblandt Miley Cyrus, Katy Perry og Dua Lipa. Nu lanceres tæppet RRrug i samarbejde med Jotex.
Hvad gav jer inspiration til jeres tæppedesign?
Vi besluttede hurtigt, at det skulle være noget med felter. Vi ønskede virkelig at lave noget, som føltes som Rave Review, og et af vores stærkeste designkendetegn er, at vi arbejder med lige felter – men også generelt med vintage-mønstre. Det er næsten en lige så stor del af vores dna, at vi arbejder meget med skæringer og patchwork, så det føltes naturligt at føje de to dele sammen i et tæppe.
Hvordan adskiller det at designe tøj sig fra at designe et tæppe?
Det mest åbenbare er, at tøj – selvfølgelig – skal forholde sig til en krop og trends. Et tæppe kan nedarves gennem generationer, hvis materialet tillader det. Men egentlig adskiller arbejdet sig forbavsende lidt. Når Josephine og jeg skaber tøj, ønsker vi at skabe spændende tøj, som har en så tydelig afsender som muligt. Samtidig skal det være kommercielt. Vi ønsker selvfølgelig, at folk bruger det. Det samme gælder for dette tæppe. Vi ville skabe noget nyt, som er fuldt ud Rave Review. Men det skal først og fremmest være noget, som man ønsker at købe og have i sit hjem hver dag.
BEA SZENFELD ER MODESKABER, håndværker og kunstner. Hun har designet tøj til både internationale superstjerner såsom Lady Gaga og Björk og Sveriges tidligere kulturminister Alice Bah Kuhnke. Beas værker har været vist hos Liljevalchs i Stockholm og nu senest på Metropolitan Museum i New York. Samtidig arbejder hun gerne hands-on og underviser i syteknik og andet re-make i SVT’s program Go’kväll. Hun har designet tæppet Nostromo, der er opkaldt efter rumskibet i den først Alien-film, for Jotex.
Hvordan adskiller det at designe tøj sig fra at designe et tæppe?
Der er tale om vældig meget håndværk, når jeg normalt designer. Jeg klipper ud i papir, limer sammen og bygger op. Ofte får tilfældighederne lov at råde. Dette tæppe ligger langt fra det tøj, som jeg plejer at designe. Det ligger snarere tættere på min kunstnernatur. Jeg har mere arbejdet med udgangspunkt i en idé – en trendspotting om vores retning – og mindre om hvorledes materialet falder på kroppen.
Hvad gav dig inspiration til dit tæppedesign?
Først og fremmest al den snak om kunstig intelligens. Er det godt eller dårligt? Kan funktionerne hjælpe eller ødelægge? Jeg begyndte at lege med tanken: Hvis jeg var en AI-robot, som blev fodret med en masse naturbeskrivelser af noget, som jeg aldrig har set – hvordan ville det printede resultat så se ud? Jeg tilføjede også et mål af klimaangst. I fremtiden har vi måske ikke rigtige skove og enge. Og selv skyerne forudsiges at blive færre. Jeg lavede tæppet, som om jeg var en fremtidens AI-robot, som skal fortolke en svunden natur, en natur som kun findes på billeder. Resultatet blev et lidt uskarpt pixeleret minde. Det blev lidt som ”AI møder design, som møder miljøspørgsmål”. Når dette er sagt, tænker jeg slet ikke, at en køber af tæppet behøver at tænke på alt dette. Proces er ét – resultat noget andet.